Ret ind – bliv hjemme – red liv

Jeg har forholdt mig tavs i et stykke tid nu, ikke mindst imens coronavirusset er strømmet ind over grænserne og nu truer den hverdag vi kender. Det føltes som en dårlig film da Mette Frederiksen meddelte at alle skoler lukkede og alle de offentligt ansatte, der kunne hjemsendes, skulle hjemsendes. Idet Rasmus’ konferencetur til USA gik i vasken og jeg havde planlagt efter at have været alene med børnene, så har jeg kun kunne følge med i udviklingen som tilskuer og ikke som deltager i det kritiske beredskab.

Der har jeg så været nu – og lige nu, på intensiv, venter vi på den perfekte storm. Imens får pressen lov til at stille de mere eller mindre intelligente og interessante spørgsmål til diverse pressemøder. En ting jeg har hæftet mig ved, er deres interesse for antallet af respiratorer i Danmark. Det er som sådan også uhyre interessant, hvis man skeler til Italien og ser hvordan deres sundhedsvæsen er lagt ned og hvordan der ikke længere er respiratorer nok til deres syge.

Men der er bare et lille problem ved de spørgsmål, når man som jeg er miljøskadet af at være i det kritiske beredskab. Det lille problem er at livets opretholden på et intensivafsnit ikke er gjort alene ved en respirator. For at kunne modtage en patient med corona på intensiv skal der som minimum være følgende:

En stue – gerne enestue, men når vi når de italienske tilstand vil de blive lagt sammen på 2 sengstuer. Men som Joachim Hoffmann-Petersen sagde i går, så står der sjældent stuer tomme på intensivafdelinger i Danmark. Ikke ret længe af gangen.

På stuen skal der være overvågningsudstyr – det være sig en monitor med transportmonitor, og mindst 4 kabler til monitorering af patientens værdier. Disse kabler går i stykker fra tid til anden, så det er sjældent at der er mange flere kabler end der er stuer til daglig.

Vi ved allerede nu at når patienterne har brug for intensivterapi, så er de dårlige, rigtig dårlige. Så de skal formentlig lægges i kunstig koma i hvert fald det første døgn. Til det kræves der 2 pumper til sovemidlerne og højst sandsynligt en til blodtryksstimulerende medicin, fordi sovemidlerne sammen med infektionen giver lavt blodtryk. Altså 3 pumper – til hver patient der kommer…mindst… Forudsat at det ene blodtryksstimulerende præparat er nok. Og så har jeg ikke engang talt pumper til andet medicin og væske med.

Dertil kommer sugeagregaterne – dem der skal sørge for at vi som sygeplejersker kan fjerne det snot i lungerne, som er årsagen til hele balladen. 2 stk på hver stue, et stærkt og et svagt. 

Vi sulter heller ikke vores patienter, så en sondemadspumpe til hver, hører med.

Endeligt er der alt det plastik som udgør vores adgange. Tuben, som er adgangen til lungerne, det lukkede sug som mindsker risikoen for, at der hvirvler coronavirus rundt på stuen, slangerne der skal koble patient til respirator, det store centrale kateder der skal gives medicin på, udstyr til at anlægge dette, plaststiknålen til at tage blodprøver og måle blodtryk på, katederet der ligger i urinvejene, forbindingerne til at holde det alt sammen fast. Alt det som EU’s kommisionsformand Ursula von der Leyen udtrykte bekymring for, om der er nok af.

Personalet på anæstesi og opvågning er ved at blive omskolet til at hjælpe os. Heldigvis har en stor del af dem været forbi os enten som ansat eller under deres uddannelse – de er dygtige! En intensivplads kræver at der er en sygeplejerske på stuen med patienten hele tiden. Hvis og når der er masseisoleret bliver det nødvendigt med sygeplejersker uden for stuerne til at hente ting til dem som er på stuerne – for at spare på værnemidlerne.

For det er det næste – værnemidlerne. For at passe en patient med corona skal vi ud over vores almindelige arbejdstøj være iført isolationsdragt, handsker, FFP3-maske og visir. For hver gang vi har haft en opgave i nærheden af patienten, skal alt undtagen masken skiftes inden vi må tage noget i skabe, skuffer eller sidde ved pc’en. 

Billeder fra Italien har vist at nogle patienter har brug for at ligge på maven for at bedre deres vejrtrækning. For at få en intensivpatient som er lagt i kunstig koma om på maven kræves 3 personer på stuen – i fuldt udstyr – hver gang.

Når alt det er klar – er vi klar…

Der kan og vil blive brugt rigtig, rigtig meget udstyr i løbet af en vagt. Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi er lige så bekymrede over at løbe tør som resten af EU. Derfor er reglerne for hvor længe vi må bære FFP3-masken blevet suspenderet. 3 timers reglen er suspenderet – vi må bære den så længe vi er på stuen og vi skal spare! Altså tissepauser, frokostpauser, drikkepauser kræver en ny maske, ny dragt, nye handsker, nyt visir. For hver gang et værnemiddel fjernes skal der sprittes hænder – 4x sprit for at komme ud af det hele – hver gang…

Så sprit- og handsketyve – I er nogle fjolser. Hvem skal passe jeres syge pårørende og syge jer, hvis vi ikke længere har udstyr til at passe på os, der skal passe på jer? Skal vi gøre som Universitetshospitalet i Oslo og så begynde at overveje at sende folk på arbejde som måske/måske ikke er syge, og så smitte/redde dem vi kan?

Jer der stadig sidder på cafeer eller mødes til fester – spids ørerne, eller øjnene i dette tilfælde. Jeg er fuldstændig klar over at ”de unge” altid har rebelleret mod overmagten. Men til jer på cafeen, jer der spiller beer pong MED MUNDEN(!), jer der snapper ”Fuck corona, vi fester videre”, I er ikke frihedskæmpere, rødstrømper, BZ’ere eller noget som helst der kommer i nærheden af. I er farlige og I er de dråber der i sidste ende kan betyde udgangsforbud. 

I blev bedt om ret simple ting – hold afstand, bliv hjemme, vask hænder. 

Ret ind, red liv.

Bliv hjemme – fest når det igen er sikkert.