En andens Problem
Der har været en strejke, en underlige tavshed om strejken i medierne og et jobskifte siden jeg har skrevet om sygepleje sidst. Det er der en ganske særlig grund til. Det skyldes mest af alt at jeg er trådt et skridt væk fra gulvet, væk fra følelsen af at være en fodsoldat til kanonføde og ind i et elfenbenstårn på 11. sal i forskningen. Jeg føler mig som en hykler når mine forskningsdeltagere spørger til dårlige arbejdsforhold, travlhed og vagtpålæg. Jeg ved at alt det findes. Jeg ved at på den anden side af gaden lever de dårlige arbejdsforhold, travlheden og vagpålæggene i bedste velgående.
Der er 49 sygeplejerskestillingsopslag på OUH pt. Flere af dem dækker over flere stillinger i et opslag og mange af dem har ”løbende ansættelser” – hvilket er ledelsessprog for at folk siger op i samme hastighed som stillinger besættes. Firmaet æder stadig sine børn. De der holder fast i deres ansættelse, har på nogle afdelinger så fornøjelsen af at risikere at blive pålagt en vagt. Altså en vagt hvor din leder ringer og inddrager din fritid uanset hvad du havde planlagt. Du behøver ikke sige ja, du skal bare vide at hvis du siger nej, så kan din leder anse det som arbejdsvægring og det kan ende i en afskedigelse. Den klassiske ”du skal komme på arbejde, eller vi fyrer dig”-tommelskrue. Heldigvis har vi jo en sygeplejefaglig direktør som har overblikket over hvor ofte den slags sker, således at der kan tages hånd om problemet – eller nå nej:
Den sygeplejefaglige direktør gør brug af en teknik som er meget godt beskrives i den totalt skæve samling bøger jeg er ved at læse for Freja. Douglas Adams; ”Hitchhikers’ guide to the galaxy”. Douglas Adams gør brug af et begreb som hedder “en andens Problem” eller på engelsk ”Somebody else’s problem: SEP”. Et SEP er sin enkelthed noget som vi ikke kan se, ikke ser eller vores hjerne ikke lader os se, simpelthen fordi vi tænker at det er en andens problem. Problemet eksisterer ikke for den sygeplejefaglige direktør, for hun ved ikke hvad antallet af tvungne vagter er, for hun har ikke spurgt efter tallet, for hun ved ikke at problemet er der, så hun behøver ikke spørge efter det. Problemet er afdelingssygeplejerskernes og sygeplejerskernes, altså et ægte SEP. Så problemet er løst fordi problemet er en andens problem, så problemet eksisterer ikke. Slut prut.
I dag er der så nyt fra den sygeplejefaglige direktør.
https://www.bt.dk/samfund/efter-sygeplejerskers-opraab-ouh-klar-med-nye-tiltag
Løsningen består i at sætte udviklingsprojekter på pause, lade nogle andre rede senge og klargøre isolationsstuer og så er der nedsat 4(!!!) arbejdsgrupper som skal komme med forslag til løsninger. Og nårh ja, udgivet et inspirationskatalog som afdelingerne kan kigge i og finde løsninger. Det er et honningkagehjerte i papirform. Og et helt nyt niveau af En andens Problem. Hvis vi lige gør sengeopredning til En andens Problem, så oplever sygeplejerskerne nok ikke noget problem. Og selv hvis de gør, så er det jo ikke ledelsens problem, men en andens.
Alt dette sker imens rygterne svirrer om 20 pålagte vagter hver weekend i FAM alene. Men det er jo en andens Problem.
