Taknemmlighedshyldest

De sidste mange år til nytår har vi i venneflokken holdt hver en lille tale over året og hvad vi har været taknemmelige for. Det her er den udvidede version, min taknemmelighedshyldest over året der gik. 

Vi starter for ikke så mange dage siden på min fødselsdag, hvor jeg fik en gave, jeg ikke vidste jeg ønskede mig. En ganske lille bog af Antoine de Saint-Exupéry med navnet ”brev til et gidsel” og ”brev til en general”. Mine gamle fransklærere ville sikkert have ønsket, at jeg læste og citerede den fra original og ikke på rødgrød-med-fløde-dansk. 

Pardon, monsieur Allo et madame Rørbæk. 

Men det citat jeg har valgt er selve essensen i hvor meget der er at være taknemmelig for.

”Gennem os viste universet sin gode vilje. Tågernes fortætning, planeternes størknen, dannelsen af de første amøber, livets gigantiske værk fra amøben til mennesket havde kun haft ét mål for øje og havde gennem os fundet sin lykkelige fuldbringelse i denne vor glæde. Og det var slet ikke nogen ringe succes”.Antoine de Saint-Exupéry 

Det er måske ikke den største nyhed, men det er da stadig ærefrygtindgydende at forestille sig at hele universets tilblivelse har banet vejen for lige nøjagtig dette nu. 

Derfor fortjener en række af de smukkeste nu’er i året der gik at blive hyldet, de nu’er hvor stemningen har været særligt fortættet.

I år er den bedste og smukkeste oplevelse at få lov til at holde min fantastiske niece for første gang. At få lov til at bære hende til sin dåb og give hendes sit smukke navn. At se hende vokse og lære, er mindst lige så fortryllende som at se mine egne – helt uden at få ødelagt nattesøvn og med et minimum af bleskift.

Blandt stunderne tæller også at sidde på en alpetop i Sydtyrol og se solen stå op sammen med nogle helt fantastiske mennesker, som alle har været oppe klokken alt for tidligt for at få den oplevelse.

Mit job-tilbageskifte skal også med. Jeg var virkelig glad for at undervise – ingen tvivl om det. Men børneintensiv rummer noget je-ne-sais-quoi som nok ikke findes mange andre steder. Der er en brothers in arms følelse blandt os der arbejder der. Vi har stået i situationer sammen, som ikke kan forklares for andre og som er svære at forstå for andre. Derfor holder jeg særligt meget af mine kolleger og er taknemmelig for dem.

Jeg har grinet med venner, lært mine FDF-børn at bruge økse og tænde bål, set ud over vandet med min familie i Kerteminde, set min mand og svoger mime håbløst i Hint (de vinder jo aldrig J) og haft endeløse dag med sommer og solskin.

Og jeg har gået en tur med mig selv – i 4 dage. Gennem det jyske hedelandskab i al sin skønhed. Jeg fandt ud af at jeg godt kan holde mit eget selskab ud… Så den tur har givet lyst til mere. Hvilket de øvrige gaver også vidnede om. Så planerne er i støbeskeen i mit hoved – så må vi se hvortil turen går næste gang. 

Til sidst skal nævnes en taknemmelighed for mine skønne børn. Det giver daglige grin og sjove vinkler på tilværelsen. #dagensvictor siger det bedst når vi siger godnat. Ritualet er som følger:

V: Jeg elsker dig, momse

Mig: Jeg elsker også dig.

V: Jeg elsker dig helt…

Taknemmelighed med taknemmelighed på over hele linjen – glimmer på og op på kaminhylden, som Hella Joof ville sige. 

Godt nytår og tak…