Den sidste bastion
Så skete det som ikke måtte ske, endeligt… Siden jeg kom tilbage som sygeplejerske har jeg været omhyggelig med at huske at tage en bh-lignende top med på arbejde og bruge under mit arbejdstøj. Som bekendt er OUHs t-shirts meget lidt anvendelige uden noget indenunder. I det hele taget er de meget lidt anvendelige som arbejdstøj. Hygiejnereglerne foreskriver, at vi skal have plastikforklæder på, når vi laver personlig hygiejne på patienterne. Det er ofte en varm affære for sygeplejerskerne – hvilket resulterer i, at man ligner en blå zebra fordi det såkaldte arbejdstøj suger ALT fugt til sig og afslører det på ydersiden.
Nå, tilbage til det bh-lignende udstyr. Jeg plejer som sagt at smide den i min taske sammen madpakken. Hvorfor jeg ikke tager den på hjemmefra?? Svaret er; Frihed – følelsen af frihed indtil den skal på. Men altså… da jeg skulle på arbejde i sidste uge griber jeg ned i min taske og kommer til min gru i tanke om at min bh ligger derhjemme! Det skal siges at dette var ikke en nattevagt, hvor der kun er et minimum af mennesker på arbejde. Dette var en helt almindelig dagvagt… Med sygeplejersker, læger, pårørende, stuegange osv. osv.
Så hvad gør man så? Jeg valgte ikke at gå med mit frisind. Spalten mellem privat-mig og sygeplejerske-mig er stadig for bred til at jeg bare kan blæse på det. Så det blev til en kombination af t-shirt inderst og en af de gamle kitler yderst. Problemet var så bare, at jeg ikke kunne huske hvilken størrelse kittel jeg brugte for flere år siden. Så da jeg kom op på afdelingen, spurgte min kollega om jeg havde glemt teltstængerne… Så ned i depotet igen og hente en der var nummeret mindre.
Så her var jeg så… nu i to lag tøj – alle der kender mig ved at jeg normalt har en termostatforstyrrelse, der gør at jeg har det RIGELIGT varm i min t-shirt – sommer og vinter. Hvad skulle jeg lave denne dag på arbejde? Jeg skulle da være på varmestue hos en patient der ikke tålte mindre en 27,3 grader på stuen… 27,3 grader freaking celsius! Den eneste gode nyhed var, at imens min t-shirt farvede sig selv mørkeblå inderst, så forblev mit hvide cirkustelt af en kittel hvid…
Men hvorfor kunne jeg ikke bare blæse på det hele og lade stå til? Når jeg har mit eget tøj på, kunne jeg ikke bekymre mig mindre om synlige brystvorter i mit tøj. Helt ærligt, hvis der er nogen der synes det er frækt, så er der ikke nøgenhed nok i samfundet. Alle har brystvorter, min mor har brystvorter, min farmor har, dronningen og hele hoffet har. Alle drenge og mænd har… på deres egen, mere eller mindre, fladpattede måde. Så der betyder det ingenting. Men som sygeplejerske… lige der tror jeg min sidste bastion står. Det blev i hvert fald tydeligt, selv på varmestuen.