Den største frygt
Jeg var 4 år gammel da Berlinmuren faldt. Jeg gik stadig dagpleje og storpolitik var ikke hverdagskost rundt om bordet til aftensmaden. Jeg husker det mest som at der blev snakket om mine forældres nystartede firma. Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, gik jeg i 1. klasse. Jeg kan huske hvad der stod på den første…
En andens Problem
Der har været en strejke, en underlige tavshed om strejken i medierne og et jobskifte siden jeg har skrevet om sygepleje sidst. Det er der en ganske særlig grund til. Det skyldes mest af alt at jeg er trådt et skridt væk fra gulvet, væk fra følelsen af at være en fodsoldat til kanonføde og…
Peter Pans mor
Fredag morgen i Cirkus Schnefeld forløb ikke helt glat. Havregrøden var sveden, Victors regnjakke lå i bilen som var på vej til Vejle, bussen var proppet, jeg var ikke vågen nok til at minde ungerne om at se sig for, da vi var på vej ud af bussen, cyklisten og mine unger var uopmærksomme og…
Om dengang glaspladen sprang – eller Life in a year del 4
Tilbage er at beskrive de sidste 6 mdr. hvor livet er kommet ned i gear. Godt ”hjulpet på vej” af nedlukning og en periode med total mangel på arbejds- og fritidsliv. Det har givet plads til en masse refleksioner. Som skrevet tidligere er der et paradoks i følelsen af at jeg bare skulle være stoppet…
Om dengang glaspladen sprang – eller Life in a year del 3
Jeg blev i første omgang tildelt 4 psykologtimer. Den første time gik hurtigt med bare at skrabe i overfladen og se hvor dybt det hele stak. Ret hurtigt blev min psykolog klar over at jeg skulle have nogle flere timer. Vi brugte vores sessioner på 3 af de episoder som havde brændt sig allermest fast.…
Om dengang glaspladen sprang – eller Life in a year del 2
De første dage efter min hjemsendelse var underlige. Jeg var jo ikke syg. Det føltes i høj grad som pjæk. Altså lige bortset fra når jeg skulle fortælle min læge om det. Så græd jeg. Han meldte til første samtale at han ikke gik ind for lange stresssygemeldinger, så vi måtte hurtigt finde ud af…
Om dengang glaspladen sprang – eller Life in a year del 1.
Indrømmet… jeg har været stille. Totalt stille. Det har haft sin årsag. Tidsmæssigt er vi før det seneste blogindlæg fra 7.8.2020. Så for ret præcist et år siden begyndte jeg at have svært ved at sove. Det havde ikke noget med corona at gøre, jeg brugte bare rigtig meget tid på at falde i søvn…
300 mennsker på en strand
Hedebølgen er over os og derfor gik dagsturen til Nordstranden i Kerteminde med min søster og alle vores børn. Før frokost stod den på hygge i den mere døde ende af stranden foran sommerhusene. Efter frokost blev søster og børn sendt hjem og vi fortsatte ind til den mere overrendte del af stranden. Denne del…