En andens Problem
Der har været en strejke, en underlige tavshed om strejken i medierne og et jobskifte siden jeg har skrevet om sygepleje sidst. Det er der en ganske særlig grund til. Det skyldes mest af alt at jeg er trådt et skridt væk fra gulvet, væk fra følelsen af at være en fodsoldat til kanonføde og…
Om dengang glaspladen sprang – eller Life in a year del 4
Tilbage er at beskrive de sidste 6 mdr. hvor livet er kommet ned i gear. Godt ”hjulpet på vej” af nedlukning og en periode med total mangel på arbejds- og fritidsliv. Det har givet plads til en masse refleksioner. Som skrevet tidligere er der et paradoks i følelsen af at jeg bare skulle være stoppet…
Om dengang glaspladen sprang – eller Life in a year del 3
Jeg blev i første omgang tildelt 4 psykologtimer. Den første time gik hurtigt med bare at skrabe i overfladen og se hvor dybt det hele stak. Ret hurtigt blev min psykolog klar over at jeg skulle have nogle flere timer. Vi brugte vores sessioner på 3 af de episoder som havde brændt sig allermest fast.…
Om dengang glaspladen sprang – eller Life in a year del 2
De første dage efter min hjemsendelse var underlige. Jeg var jo ikke syg. Det føltes i høj grad som pjæk. Altså lige bortset fra når jeg skulle fortælle min læge om det. Så græd jeg. Han meldte til første samtale at han ikke gik ind for lange stresssygemeldinger, så vi måtte hurtigt finde ud af…
Om dengang glaspladen sprang – eller Life in a year del 1.
Indrømmet… jeg har været stille. Totalt stille. Det har haft sin årsag. Tidsmæssigt er vi før det seneste blogindlæg fra 7.8.2020. Så for ret præcist et år siden begyndte jeg at have svært ved at sove. Det havde ikke noget med corona at gøre, jeg brugte bare rigtig meget tid på at falde i søvn…
Ret ind – bliv hjemme – red liv
Jeg har forholdt mig tavs i et stykke tid nu, ikke mindst imens coronavirusset er strømmet ind over grænserne og nu truer den hverdag vi kender. Det føltes som en dårlig film da Mette Frederiksen meddelte at alle skoler lukkede og alle de offentligt ansatte, der kunne hjemsendes, skulle hjemsendes. Idet Rasmus’ konferencetur til USA…
Den sidste bastion
Så skete det som ikke måtte ske, endeligt… Siden jeg kom tilbage som sygeplejerske har jeg været omhyggelig med at huske at tage en bh-lignende top med på arbejde og bruge under mit arbejdstøj. Som bekendt er OUHs t-shirts meget lidt anvendelige uden noget indenunder. I det hele taget er de meget lidt anvendelige som…
En syg kultur
Jeg har været stille i noget tid – jeg ved det godt. Og jeg havde egentlig planer om, at næste indlæg skulle handle om vinterdepressioner og efterfødselsreaktioner. Ordene er der – men den totale deroute som plejer at komme i januar udeblev – humøret er for godt. En anden overvejelse var at holde bloggen fri…