Ret ind – bliv hjemme – red liv
Jeg har forholdt mig tavs i et stykke tid nu, ikke mindst imens coronavirusset er strømmet ind over grænserne og nu truer den hverdag vi kender. Det føltes som en dårlig film da Mette Frederiksen meddelte at alle skoler lukkede og alle de offentligt ansatte, der kunne hjemsendes, skulle hjemsendes. Idet Rasmus’ konferencetur til USA…
Bålnørd på en lørdag
Når vi er afsted med FDF, er madlavning ret begrænset til mad på trangia og opvaskebaljer når vi er i Østrig eller mad på grukedler på landslejr. Det begrænser mængden af bagte ting. Så da jeg havde lovet Freja at vi skulle lave bål i haven i dag, var det en oplagt mulighed for at…
Vinterbaderens paradoks
En fuldstændig fucked up uge 5 er lagt bag os – sjældent har arbejdstider, fritid og logistik gået så ringe op som i sidste uge. Af uransagelige årsager havde jeg fået lagt en arbejdsplan (ja, jeg har lagt den selv) som i den grad rullede den forkerte vej, fra 12 timers nat, til sovedag, til…
Januar – dit grå bæst
De fleste som har kendt mig i mere end et år ved at jeg har en tendens til at få en eller anden grad af vinterpåvirkning humørmæssigt. Det varierer meget fra år til år, ligesom at de krumspring, jeg laver for at minimere det, gør. Det plejer at forløbe sådan her; november er forholdsvis lang…
En gungrende nytårstale
Året nærmer sig sin afslutning, nytårstalerne og -festerne står for døren. Så her er min gungrende nytårstale. Den starter med et af mine yndlingscitater: Pernille Aalunds ”Du skal gungre gennem livet”; ”Du skal gungre gennem livet Ikke halte, ikke liste, ikke blive hvor du er. Du skal gribe en chance og tage den og fejle…
Om at suge maven ind
Den anden dag tog jeg min 8 årige pige i at stå foran spejlet og suge maven ind for at se hvor tynd hun kunne blive… hun er 8… altså en 8 årig 8 årig. Det affødte en snak om at det at være tynd ikke i sig selv er et sundhedstegn. Tidligere på sommeren…
Jeg holder af hverdagen – mest af alt holder jeg af hverdagen
Efter en ualmindelig lang pause og en uvant tavshed, tror jeg at jeg igen har noget at skrive om. Sommeren går på hæld og det med at slippe brysterne ud i offentligheden på en offentlig badestrand er endnu ikke fuldført – de har været sluppet løs, bevares. Men det var til privat fest og det…
Den sidste bastion
Så skete det som ikke måtte ske, endeligt… Siden jeg kom tilbage som sygeplejerske har jeg været omhyggelig med at huske at tage en bh-lignende top med på arbejde og bruge under mit arbejdstøj. Som bekendt er OUHs t-shirts meget lidt anvendelige uden noget indenunder. I det hele taget er de meget lidt anvendelige som…
At blive til nogen
Af frygt for at dette indlæg bliver lidt for meget ananas i egen juice, vender jeg lige det hele lidt på hovedet og fortæller om min sportslige karriere. For som mange nok ved, så har jeg aldrig været den store sportskvinde. Min erfaring indenfor eliteidræt afgrænser sig til 2 sæsoner som håndboldspiller. Vel og mærke…
En syg kultur
Jeg har været stille i noget tid – jeg ved det godt. Og jeg havde egentlig planer om, at næste indlæg skulle handle om vinterdepressioner og efterfødselsreaktioner. Ordene er der – men den totale deroute som plejer at komme i januar udeblev – humøret er for godt. En anden overvejelse var at holde bloggen fri…